Selecteer een datum en bekijk alle kranten & tijdschriften:

  • Een uniek cadeau om te geven, een ervaring om te krijgen!
  • Verzending vanuit ons archief nu ook binnen 24 uur mogelijk!
  • Het meest originele relatie geschenk bij een jubileum!

Een écht historische krant

Op zoek naar een cadeau met een verhaal? Geef eens een historische krant van een bepaalde datum cadeau. Authentiek, persoonlijk en belevingsvol. Voor een verjaardag, huwelijksdag of jubileum. Of als relatiegeschenk. Als lezer blader je als het ware door de historie. Je leest het nieuws en de verhalen van toen en ziet de advertenties van weleer. Kortom: je waant je helemaal terug in de tijd.

De kans dat u bij ons slaagt is vrijwel 100 procent. Ons archief beschikt namelijk over de originele landelijke en regionale dagbladen van vrijwel elke datum vanaf het jaar 1810. Alle kranten zijn gegarandeerd écht en compleet. U ontvangt dus het originele exemplaar zoals dat destijds ook bij de abonnee op de mat viel. Niet alleen de voorpagina, maar de volledige krant. Wij leveren uw krant met Certificaat van Echtheid en persoonlijke felicitatie. Naar keuze mét luxe geschenkdoos, een exclusief houten kistje (mét witte handschoenen!) of ingelijst voor aan de muur.

  • Een écht historische krant
  • Een écht historische krant
  • Een écht historische krant
  • Een écht historische krant
  • Een écht historische krant

Gazette de Leyde

Gazette de Leyde

Periode:

Gazette de Leyde Un article de Wikipédia, l'encyclopédie libre. Aller à : Navigation, rechercher Première page de l'édition des Nouvelles extraordinaires de divers endroits du 29 août 1786. La Gazette de Leyde ou Les Nouvelles extraordinaires de divers endroits est un journal politique d'expression française publié à Leyde, aux Pays-Bas, entre 1680 et 1811. Ce journal s'est imposé comme étant le plus lu et le plus influent de la seconde moitié du XVIIIe siècle. Les Provinces-Unies sont, au XVIIIe siècle, un pays très tolérant en matière de liberté de la presse et de libertés religieuses. À l'inverse de la France où règne la censure, la presse écrite y jouit de conditions de publication très libérales pour l'époque. De nombreux huguenots se sont exilés dans les Provinces-Unies sous le règne de Louis XIV, exilés dont le nombre augmente avec la révocation de l'édit de Nantes en 1685. Plusieurs d'entre eux publient dans plusieurs villes d'Europe des journaux traitant de l'actualité politique en France et en Europe. Lus par les élites françaises, ces journaux sont appelés, en France, les « gazettes étrangères ». En 1680, un Français exilé dans la ville hollandaise de Leyde, Jean de la Font, fonde un journal politique destiné aux Français des Provinces-Unies mais également aux élites de toutes l'Europe. Bien que son nom officiel soit Les Nouvelles extraordinaires de divers endroits, le journal se fait connaître sous le nom de Gazette de Leyde. Repris par Étienne Luzac en 1738, la Gazette de Leyde connaît son apogée sous la direction de son neveu, Jean Luzac, qui en fait le journal incontournable de la seconde moitié du XVIIIe siècle. Très favorable aux idées nouvelles et aux révolutions américaine, batave et française, la Gazette de Leyde est lue par les Lumières, les diplomates et souverains de toutes les cours d'Europe. Officiellement éditée à 4 200 exemplaires dans les années 1780, les historiens estiment que ses lecteurs pourraient en réalité être de 50 à 100 000 personnes, notamment en raison de copies pirates. Favorable aux idées libérales de la fin du siècle, Jean Luzac n'en est pas moins méfiant à l'égard des mouvements populaires violents et son journal perd de son importance avec les révolutions française et batave où les nouvelles libertés de la presse enferment la Gazette de Leyde dans un registre élitiste. Interdit une première fois en avril 1798, le journal reparaît à partir d'octobre sous le nom de Nouvelles politiques de Leyde jusqu'en 1804, date à laquelle il est une nouvelle fois fermé. Après un arrêt de publication pendant quinze jour, le journal change de nom pour celui de Journal politique et devient l'organe officiel du gouvernement du roi de Hollande Louis Bonaparte à la mort de Luzac en 1807. La Hollande étant annexée par la France en 1810, le journal est fermé en 1811 par Napoléon Ier.

Bekijk aanbod »
€49,95

Recht voor allen

Recht voor allen

Periode: 1907 - 1913

De Tribune was het partijorgaan van de in 1909 als Sociaal-Democratische Partij (SDP) opgerichte en later (1918) tot Communistische Partij in Nederland (CPN) herdoopte partij. Vele tijdschriften hebben zich in de loop van de geschiedenis met de naam Tribune vereenzelvigd. De naam is afgeleid van Volkstribuun, een functionaris in het Rome die de belangen van de plebejers verdedigde. Vaak waren Tribunes links georiënteerd, maar dit hoefde niet altijd het geval te zijn. Inspraak van de lezers was een gemeenschappelijk kenmerk. O07-11-2010ok diverse artistiek georiënteerde tijdschriften tooiden zich met deze naam evenals dagbladen, zoals de International Herald Tribune. Partijorganen waren behalve De Tribune (1909-1937), het Volksdagblad (1937-1940) en De Waarheid (1940-1990). De Tribune verscheen voor het eerst op 19 oktober 1907 als weekblad van de marxistische oppositie binnen de Sociaal Democratische Arbeiders Partij (SDAP). Nadat de redacteuren, David Wijnkoop, Jan Ceton en Willem van Ravesteyn, in 1909 op het Deventer congres uit de SDAP geroyeerd waren, ging het blad verder als uitgave van de SDP. Vanaf oktober 1913 kwam het tweemaal per week uit en in april 1916 werd De Tribune een dagblad. Sedert februari 1946 gaf de Revolutionair Communistische Partij RCP (Nederlandse sectie van de trotskistische Vierde Internationale) een weekblad uit getiteld De Tribune en verving daarmee De Rode October die vanaf maart 1942 tijdens de Duitse bezetting was verschenen. Redacteuren waren Sal Santen, Theo van Thijn en Maurice Ferares. Het blad bleef verschijnen tot maart 1952 toen de leden van de RCP lid werden van de PvdA (Sociaal Democratisch Centrum) met de bedoeling de partij een linkse koers te laten varen. Het maandblad van de SP verschijnt maandelijks onder de naam Tribune.

Bekijk aanbod »
€49,95

Berlingske Politiske OG

Berlingske Politiske OG

Periode:

Oprindelse Berlingske Tidende kan betragtes som en fortsættelse af de Extraordinaire Relationer, som den energiske bogtrykker Joachim Wielandt udgav fra begyndelsen af 1721. Ved hans død gik privilegiet over til hans enke, der imidlertid ikke var i besiddelse af samme forretningsdygtighed som manden. Hun solgte i 1748. privilegiet med konsistoriums billigelse til en indvandret mecklenburger bogtrykkeren Ernst Henrich Berling. Fra 1749 fik han tilladelse til at trykke "de Aviser, danske, tyske, franske og lærde og dertil hørende Notifikationer", som fru Wielandt førhen havde udgivet, "dog skal han være tilforbunden ej at lade noget usømmeligt i saadanne Aviser indflyde, men saaledes indrette dem, som han det agter at forsvare".[1] Hovedavisen bar titlen Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender omgivet af laurbær- og palmegrene, der var anbragt over det danske våben. Den udkom to gange ugentlig i oktav-format, men allerede næste år så udgiveren af hensyn til de mange avertissementer sig nødsaget til at forstørre den, så at den fra nu af indtil 1808 blev udgivet i kvart-format. Den første danske Berlingske Tidende betegner et vendepunkt i den danske presses historie, for med den begyndte en regelmæssig avisudgivelse, ligesom den til dels var redigeret efter de principper, som endnu følges. Forskellige typer anvendtes, så at det var muligt hurtigt at orientere sig i det forskelligt stof, og spaltede sider ses for første gang. Avisens første del var længe helliget den udenlandske politiske korrespondance, derefter fulgte indenlandske provinsefterretninger med den helsingørske sundliste. Endelig kom en fast artikel, der vedrørte hovedstaden og dens liv. Udnævnelser og hofnyt spillede en vigtig rolle, men den skrev også om københavnske foretagender og lokaliteter, fx om Assistenshuset, om mastekranen på Nyholm og om rytterstatuen på Kongens Nytorv. Herefter fulgte lister over fødte og døde, prisnoteringer og til sidst avertissementer, som fortsattes i tillægsbladet Extraordinaire Avertissements. I henhold til det wielandtske privilegium foranstaltede Berling tillige tyske og franske udgaver af sin avis; den første med titlen Kopenhagener Deutsche Post-Zeitungen, den sidste Gazette de Copenhague. De bestod kun en halv snes år og var vel væsentlig beregnede på de mange indvandrede embedsmænd og håndværkere. Længere levetid fik Nye Statstidende, der indtil 1802 udkom med fire kvartblade om måneden og var et aftryk af hovedavisens officielle del i forbindelse med udenlandske politiske aktstykker. Kilderne til de udenrigske meddelelser fik Berling mest fra skrevne Hamburg-aviser. 1762 skiftede hovedavisen navn og kom nu til at hedde De til Forsendelse med Posten alene privilegerede kjøbenhavnske Tidender. Da den fra 1808 begyndte at udkomme i folio, forandredes titlen til Den til Forsendelse med de kgl. Rideposter privilegerede Danske Statstidende. Indførelsen af dampskibe betød at bladet hurtigere kunne spredes over hele landet. Fra slutningen af 1820'erne udsendtes det om sommeren i reglen fire gange ugentlig og fra 1831 som oftest dagligt. Da bladets navn let i udlandet kunne mistydes, som om regeringen var den virkelige udgiver, forandredes 1833 atter vignetten til Den til Forsendelse med de kongelige Brevposter privilegerede Berlingske politiske og Avertissements Tidende. [redigér] 1840-1970 Fra 1841 udkom bladet dagligt, og fra 1844 både morgen og aften undtagen søn- og helligdage. Samtidig udvidedes formatet og antallet af tillægsblade, og fra april 1913 udkom det også søndag morgen; fra juli samme år blev der tillige udsendt en middagsudgave. Fra første færd har det hævdet sin stilling som officielt organ. Det har derfor ganske naturlig måttet støtte sig til regeringen og har altid repræsenteret de konservative interesser. Ved siden heraf har det fortrinsvis stor betydning som avertissementsblad. I bladets vilkår udadtil skete 1903 den forandring, at en særlig Statstidende begyndte at udkomme, i hvilken alle officielle bekendtgørelser ifølge loven skulle meddeles. Denne forandring berørte dog ikke i væsentligere grad bladets karakter, uden for så vidt som det i politisk henseende kom til at indtage en mere uafhængig stilling. [redigér] 1970 til nu Berlingske Aftenavis blev i 1971 til Weekendavisen. I 1982 var Berlingske Tidende i store økonomiske problemer, og efterkommerne af Ernst Heinrich Berling måtte derfor give slip på ejerskabet af avisen. Under chefredaktøren Peter Wivel udgav Berlingske Tidende en kulegravende artikelserie om Riffelsyndikatet, der solgte våben til tyskerene under 2. verdenskrig. Firmaet var dengang ejet af A.P. Møller, og da den første artikel udkom, reagerede hans søn Mærsk Mc-Kinney Møller ved at sælge sine aktier.[2] Det Berlingske Officin, der udgiver Berlingske Tidende, blev derefter i 2000 købt af den norske koncern Orkla Media. I juni 2006 blev Orkla Medias aktiviteter i bl.a. Danmark solgt til britiske Mecom Group der herefter ejer Berlingske Tidende, B.T., Weekendavisen, ErhvervsBladet, Berlingske Lokalaviser og gratisavisen Urban 100 procent. Desuden vil Mecom Group sidde på 92 procent af Århus Stiftstidende og blive medejer af JydskeVestkysten, Kristeligt Dagblad, De Bergske Blade og Ritzaus Bureau. I forbindelse med overtagelsen skiftede Orkla Media navn til Edda Media.

Bekijk aanbod »
€49,95
iDEAL bancontact Visa Mastercard Sofort Giropay Paypal

Vakantie

Wegens vakantie zijn wij gesloten tot 1 maart. 

In volgorde van ontvangst worden de bestellingen vanaf 4 maart verstuurd.